Home

Det selskabelige

Det selskabelige

Det selskabelige samvær har været et væsentligt element i Herlovianersamfundet gennem de mere end 150 år, det har eksisteret.

Årets absolut største arrangement i Samfundets regi er Trollefesten i januar, med Trolletale, fornem middag og dans for gamle skolekammerater og deres ledsagere i festtøj. Bestyrelsen vælger passende festlokaliteter nær København City.

Generalforsamlingen finder sted i marts måned. Bestyrelsen vælger passende rummelige og trafikalt let tilgængelige lokaliteter. Læs Herlovianerens indbydelser. Efter generalforsamlingen lytter vi til en indbudt foredragsholder – Heis eller en gammelherlovianer – og der rundes af med et måltid mad, øl/vand og en dram for en beskeden sum.

Jubilartræffet på Herlufsholm afholdes hvert år på en lørdag i maj måned. Til dette arrangement, der arrangeres af Skolen og Herlovianersamfundet i fællesskab, indbydes årets 5-, 10-, 15-, 20-, 25-, 30-, 35-, 40-, 45-, 50-, 55-, 60-, 65-, 70- og 75-års jubilarer med ledsager. Ved morgenmaden taler Heis, Forstanderen og Herlovianersamfundets formand. En omvisning på Skolen, en udendørs frokost og sportskampe er ligeledes faste elementer i jubilartræffet.

Fik-Fak turneringen mod Soranerne finder sted på Kristi Himmelfartsdag i Charlottenlund Skov.

Herlovianer golfmesterskabet afholdes hvert år i september. Se kalenderen for dato.

Mortensaften den 10. november markeres hvert år ved en middag for Herlovianersamfundets medlemmer med ledsager. Middagen er tillige rusfesten for årets studenter. Der serveres en velkomstdrink, en tre retters menu med vine ad libitum og kaffe – for en overkommelig pris.

Tirsdagsfrokosten for alle gammelherlovianere afholdes den første tirsdag i måneden kl. 12.00 i restaurant Tivolihallen, på hjørnet Vester Voldgade/Stormgade. Tilmelding er ikke nødvendig.

Alle arrangementer annonceres i Herlovianeren og her på hjemmesiden under Kalenderen.

Det litterære

Det litterære

Herlovianersamfundets overhovedet vigtigste aktivitet er udgivelsen af Herlovianeren, der så dagens lys i 1923 og som siden er udkommet regelmæssigt 4 gange årligt.

Herlovianeren er et uundværligt led i Samfundets virke.

Personalia er bladets blikfang. Personaliasiderne står sidst i bladet – og læses først.

Bøger til salg om Herlovianere & Herlufsholm:

Dimitterede, 6. bind (årgang 1893 – 1993) udkom i 1996 med mere end 3.000 biografier af 101 års studenter fra Herlufsholm.

GRATIS!

Bogen hentes gratis hos advokat Jesper Rothe (’75), Vognmagergade 7. 3.sal, 1120 København K.

For 50 kroner kan man få bogen tilsendt ved at indbetale beløbet til Herlovianersamfundets girokonto nr. 607- 9490; mærk kuponen ”Dimitterede”.

Herlovianersamfundet i 150 år 1850 – 2000, vores jubilæumsbog på 365 sider med mange illustrationer, giver – med hovedvægten på 1900-tallets sidste halvdel – en omfattende og underholdende beskrivelse af Herlovianersamfundets og Herlufsholms historie. Bogen, der udkom i 2003, kan købes hos boghandlerne for 299 kr, bestilles hos Thaning & Appel.

"Mig og Herluf Trolle" en kostskoledrengs erindringer af John Hjarsø ('52).

"Et helt liv" fotografisk bogværk og en smuk beretning om Herlufsholm Kostskole af Suste Bonnén udgivet i oktober 2004. Bogen er i stort format 23 x 29, og på i alt 160 rigt illustrerede sider. Bogen er med elegant helbind med skolens våbenskjold i præg og med smudsomslag og trykt i farver. Kan købes hos boghandlerne for 298 kr. bestilles hos Gads forlag.

"Andet end blot skygger" En dansk-amerikaners refleksioner 1961-71. Erik Langkjær ('44) har med "Andet end blot skygger" begået en bog med lidt - og her ikke alt for lyserødt - om sine syv år på Herlufsholm, lidt om sine russiske aneer på mødrene side, men for langt størstedelens vedkommende om de samtidige historiske og kulturelle begivenheder, der optog sindene i tressernes USA, hvor Langkjær tilbragte de sidste ti år af 25 års ophold. Man lytter med intens interesse til de samtaler, forfatteren fører med sig selv om filosofiske, politiske og litterære emner, eller når der berettes om kendte personligheder, han som forlagsredaktør møder på sin vej. Et eksempel på en af de mange eksistentielle overvejelser: "Gavmildhedens ånd er den frugt, hvis hårde kerne er proportionssansen". - Der skal lyde et varmt til lykke til Herlovianerens fremragende redaktør - Christian de Jonquières ('68).

"En bog sjælden i sin art" - Johs. H. Christensen, sognepræst, kritiker ved Jyllands-Posten.

"En meget spændende bog" - Ole Grünbaum.
320 sider, ill. Favørpris 219 kr. inkl. moms og forsendelse. Bestilling sker ved henvendelse til Forlaget'94 på tlf. 8747 0020 eller pr. e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Nævn Herlovianeren!

Bestyrelse

Titel Navn E-mail
Formand * Lars Thuesen ('74) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Næstformand * Aase Randstoft '(74) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Legatudvalgsformand * Aase Randstoft ('74) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kasserer* Sune Sebber Christensen ('89) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Medlem * Anne Katrine Melvig ('95) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Medlem * Cindie Iermiin Juul-Larsen ('93) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Medlem * Leanne Iermiin ('00) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Juniormedlem * Otto Moltke ('16) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Bestyrelseskomitteret * Jonas Bruun ('06) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Personaliaredaktør Svend Bahn Sanger (’74) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Seniorsuppleant Nicholas Haaning ('03) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Juniorsuppleant Anna Trap ('12) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Revisor Jan Holgersen ('75)  
Revisor suppleant Michael Willumsen ('89)  
Decisor Thomas Ehnhuus Jermiin ('59)  
Decisor suppleant Axel Kierkegaard ('57)  
Arkivar Martin Horst Arvedlund (lektor) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Redaktør af Herlovianeren Nicolai Frederik Bonnén Rossen ('06) Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Medlemslisten - indmeldelser, adresseændringer Janni Zacho Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
* = Bestyrelsesmedlem    
     

 

 

 

 

Personalia

Kære personalia-læser
Vi siger tak for de mange bidrag, vi har modtaget – og bemærker, at vi fortsat efterspørger bidrag til disse sider fra og om alle gammelherlovianere.

Hovedparten af de bidrag, vi modtager – eller som vi finder i aviser og tidsskrifter – drejer sig om det lidt (eller meget!) ‚ældre segment’ af tidligere herlovianere. Vi kender ikke nær så mange, der hører til det meget store ‚yngre segment’ af ex-diple. Vi er derfor glad for, at vi har fået tilsagn fra Anne Katrine Melvig (f. Møhl) (’95) om, at hun vil medvirke ved det fremtidige arbejde med de bageste sider i Herlovianeren. Anne Katrine er også erfaren med moderne medier (facebook, twitter).

Spillereglerne’ opregnes her:

Hvis der er tale om en papirbåren nyhed, skal du – når du læser i din avis (eller i fx et fagtidsskrift) om en gammelherlovianer –

  1. gribe et skriveredskab (fx en rød kuglepen) og markere det afsnit, der skal klippes ud, og forsyne det med kildeangivelse og dato (fx Jy.-P. 30.10.11 eller Berl. 30.10.11),
  2. sætte et „OBS side xx“ tydeligt på avisens forside øverst, således at du, inden du kasserer avisen, kan
  3. huske at klippe notitsen ud.

Hvis der er tale om en ikke-papirbåren nyhed (facebook, twitter, tv, radio etc.) om en gammelherlovianer, skal du skrive nyheden ned og forsyne den med kildeangivelse og dato (fx facebook 30.10.11 eller Radio 24syv 01.11.11).
Hvis du tillige kan forsyne nyheden med årgangsangivelse (fx ’64 eller 9.kl.‘01), er det helt fint – men kildeangivelse og dato er det vigtigste.

Meddelelser til personaliasiderne kan sendes til


Anne Katrine Melvig (’95)
– pr. brev: Brønlunds Allé 4, DK-2900 Hellerup, eller
– pr. e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , eller
– via facebook.

Bidrag til personaliasiderne kan indsendes når som helst. Men hvis et bidrag skal med i Herlovianerens næste nummer, skal Anne Katrine Melvig have det inden kommende deadline.

Med venlig hilsen

Personaliaredaktionen

Det Herlovianske Sprog

 

HERLOVIANERORDBOG

alle optegnelser er vigtige, også af ord, der i forvejen er optegnet.

Listen af ord angivet nedenfor.

 

Alle oplysninger er vigtige, blandt andet for at vi kan vide, hvor længe ordene overlever.

Mange oplysninger om de samme ord kan også vise, om ordene skifter betydning med årene.

Derfor er der ingen oplysning, der er for lille.

 

 

Ord fundet i herlovianerstile 1999 – 2000

(angivet i originalformer fra stilene)

grasjen (granplantagen)

pager (pandekager)

Bof (boden)

Slær (sålelæder)

”samle” (når man samler tallerkener ved ”bordet” efter man har spist)

Hørere

Follerne (formiddagsbollerne)

”spand” (affaldsspanden på bordet til at smide affald i)

gæve (gangtæve)

setter (servietter)

Søj (syltetøj)

Kadet (Kødfad)

Speber (salt og peber)

Gas (slik)

Mime (mellemtime)

Kagerne (kammerat(skabs)stagerne)

Ellipsen – Tildeles den ægte herlovianer

Belmer – person i 6. og 7. Klasse

Ærkebelmer – person i 8. Klasse

Tyrelov – at få lov til at læse tegneserie/sidde på sofaen under lal

Bøv  (bonderøv)

Kemikum (kemilokalet)

Fysikum (Fysiklokalet)

Valen (vaskesalen)

deich

schlaich

staff (at være mærkelig)

Schlatten (betyder man er meget træt)

Vissen (man bliver fuld)

Froller (frikvartersboller)

Kark (kloakpark ikke Kierspark)

snedler

Vuen

prækt (præfekter)

Folle (formiddagsbolle) folderne (!)

Pugle (Peter Ugle )

Høpse  (at snyde sig til noget)

Fleller (flødekarameller)

Bleddel (blå seddel)

Lovn (ligvogn)

Skral (skrålemanual, sangbog)

Skrynet (Skovbrynets bodega)

Stander

Mellerne

Fuen

mysikum

Tollerne (tørbollerne)

”at springe” (ikke en forkortelse) (at stikke af efter sengning)

B.G (Birgitte Gøyegården)

Belmer (bæ-mellem-er)

Bordet (ikke en forkortelse)(om middagsbordet)

Gnisten (organisten, bruges stort set ikke)

P.G (Pernille Gøyegården)

Paple (pige dagelever)

Piple (pige kostelever)

Pølen (kommer det af en forveksling af af Pøen?)

Ryle (ringe i vestibulen)

Sengning (ikke en forkortelse) (når kosteleverne skal sove)

Svællinger (svaneællinger)

Tuen : Tyskerstuen/tørkestuen

Vylen (vestibulen i Skygningen)

blaver

kloller (claudes boller)

Spever (salt og peber) (!)

Stark (store fiskepark)

Nært (nærtikum) (!)

Lorgen (ligvognen) (!)

Vyrd (vidnesbyrd)

Bøffen (træningslokalet)

Ruen (rygestuen)

Lården (lassengården)

jumbe

at fase

sus (sygehus)

fleller (flødekarameller)

galen

lognen

Svælling (svaneælling)

Prækt (præfekt)

Pøen (paradisøen)

Dængning (Citat: ”Første gang det var ordentligt sne vejr blev de nye Disciple begravet i en ny snedrive; Når de så begyndte at grave sig frem, blev de bombarderet med snebolde”)

Skukser

lovn (ligvogn) (!)

Skorpe: (person fra herlufsholm)

Pus (pissehus)

DEK

snollerten og ollerten (Citat: "Det skulle betyde ”vandkanden” og ”glasset”. De fortalte mig også, athvis man skulle have vande, så skulle man bede om ”snollerten i ollerten”. Alle grinede meget, da jeg sagde det, og da jeg ikke kan finde det i den førnævnte ordborg, og ikke har hørt andre sige det, så tror jeg, det er noget, de fandt på for at lave lidt sjov med ”den nye”")

Heis og Mia

Bum (Biologi)

 

Herlovianerord nævnt i stile 1996,

gengivet i originalform fra stilene

 

dich, dach, duch (når man dummer sig)

stark (Store fiskepark)

Heis

Speuer (salt og peber)

Luen

Galen

Buen

Hylen

søj (syltetøj)

solie (sololie)

spræk (skipperbræk/leverpostej)

gad (grønsags fad)

Mygningen

Vylen

Sus

Deck (Disciplenes Bibliotek )

Vuen

pede systemet

håndgut (karakter: 5)

”herlufsholm skårber”

biff, baff

skokser

daple

spøjs (Citat. ” Men jeg må indrømme at det er optur at gå på herluf og være en kanon sej skårber og ikke en af de baf skokser som prøver at give en håndgut. Dem der skal også få dach, er daplerne som ikke skal have lal! Spøjs!")

dek

fas (fedthas)

frime (fritime)

Mausen (middagspausen)

”pøplen”

pedere (personlige svedere)

Bübs (penge)

Håndgut (noget dårligt)

Diple

dach (karakter 0,3)

blaver

Set

Bum (Biologikum)

kad og gad (Citat: ”de ord er desværre udgået i ca. 1995 – da jeg gik i 10. Præp)

Mygningen

Skygningen

buble (sove)

mause

vygge (videohygge)

val

lal

snulle (snotrulle)

en faser (subst.), at fase (verb)

at büble (sove) (verb), Bübler (træt) (adj)

et danbübs (dankort (subst.)

bübsi (adj, rig)

en ged (en taxa)

speber (salt og peber)

frime (fritime)

pipel (pigedisipel)

papel

solie (sololie)

loven (ligvognen)

valen, val (vaskesalen, vaskesal)

Gnisten

Nyster,

Mause

Hører

Ønen

Gæver

Galen (gymnastiksalen)

Spladsen (sportspladsen)

Spever

bæl

Lur (ladbytur)

Bur (bilkatur) (disse ord er forsvundet med pedersystemets nedlæggelse)

Bübs (Citat: ”Bübs er et ord der bliver anvendt i mange situationer. Det bliver brugt til at understrege ord eller navne fx. ”hej Therese-bübs!”)

Mur (Mc Donalds tur) en straf: løbe op på mc. D og købe mad til præfekterne

Prol (prolletar)

Biff (bruges om en meget kikset person)

nyster (nonnebryster, en budding)

mest (mellefest)

møsse (mygningebøsse)

Søjet (syltetøjet)

Dagbels  (dag elev)

Bøf (et fjols el.lignende. startede som definitionen på et kødbjerg)

mime

frime

dobbeltgut (karakteren 10)

 

  

 

                Herlovianersproget i anden halvdel af 1900-tallet.

 

                              Jens Normann Jørgensen (1970)

 

Selv anser vi os for at være vores eget lille samfund og for at tydeliggøre dette, går vi for det første i anderledes og samtidig ens tøj og for at sætte et prik over i'et, har vi vores helt eget sprog. Da jeg ankom til skolen i 1994 indså jeg hurtigt, selvom jeg nødigt ville, at det var nødvendigt med lynets hast at lære alle disse udtryk, for når folk ved bordet spurgte efter gad (grønsagsfad), kad (kødfad) eller sbræk (sømandsbræk = lever­postej), som i øvrigt er udgået nu hvor vi har fået kafeterieordning, blev man lidt til grin hvis man gentagende gange måtte bede dem om at oversætte.

 

Således skrev en herlovianer til mig i slutningen af 1996. Anledningen var nogle dis­kussioner, jeg havde ført med en del af eleverne i deres dansk­timer på skolen. Efter aftale med deres hørere gav jeg tre gymnasie­klasser til opgave at skrive en stil om deres forhold til her­lovianer­sproget - og denne passus var et af resultaterne.

 

Af citatets indhold kan vi lære flere ting om herlovianerspro­get ved udgangen af 1900-tallet. For det første er det altså stadig i daglig brug på Herlufsholm efter ca. 170 års ubrudt tradition, og dets særlige ord­dannelsesmekanisme er den samme som hele tiden - nemlig sammentræk­ningen.

 

For det andet er en del af herlovianersprogets særgloser knyttet til de daglige rutiner på skolen, ikke mindst i for­bindelse med indtagelse af føde, den åndelige ikke medregnet. Det er måske snarere diplenes intense forsøg på at undgå indtagelsen af den til­rettelagte åndelige føde, der afføder deres kreative påfund i herlovianersproget?

 

For det tredje kan vi se, at behovet for at kende og kunne bruge herlovi­aner­sproget føles meget stærkt for den, som gerne vil være med, der hvor tingene sker, og hvor man er inde og med. Behersker man ikke sproget, kommer man til i bedste fald at stå lidt udenfor, i værste fald at blive til grin. Resulta­terne udebliver da som regel heller ikke:

 

I dag kunne det ikke falde mig ind at sige smør i stedet for solie eller syltetøj istedet for søj jeg fanger endda mig selv i at rette på folk der beder mig om at række dem smø­ret.

 

Denne passus er fra den samme hånd, og den fortæller os om yderligere et forhold ved her­lovianersprogets brug: man har adgang til og magt over sproget i forhold til sin plads i herlovianerhierarkiet. Stort set alle beretninger om livet blandt diple, ikke mindst erindrin­gerne fra 1800-tallet, fortæller om klare hierarki­er med håndgribelige regler og reso­lutte straffe for overtrædelser. På dette punkt adskiller herlovianere i slutningen af 1900-tallet sig nok fra tidligere herlovianere, ved at hierarkierne er mere subtile og mindre håndfaste i deres disciplinerings­midler, men hierarkierne er der stadig.

 

 

Herlovianersproget 1950

 

Herlovianersproget stammer formentlig fra tiden omkring 1830, og det er dokumenteret gennem alle årene siden da. I første halvdel af 1900-tallet udkom to herlovianerordbøger, af Neergaard 1922 og Achen 1940. Til år­hundredets anden halvdel må man samle sine oplysninger om sproget fra flere spredte kilder. For det første er der diplenes egne skriftlige præstationer, som de står at læse i de forskellige elevblade gennem årene: Diplen, Herlufholmeren, Forum Omnibus, Obs. Hertil kommer udgiv­elser i forbindelse med fester, især Fugleskydningen og komedien. For det andet er der skolens udgivelser. Skolens officielle blad hedder Herlufs­holm-kontakt, og der er også stof i, som kan doku­mentere herlovi­aner­sproget. Gammelherlovianernes blad Herlovianeren byder jo på mangt og meget om Herlovianer­sproget, men det meste af det kan af gode grunde­ højst blive sekundært som kildestof til diplenes til enhver tid kurante sprog­brug.

 

Disse forskellige udgivelser har som regel et andet formål end at for­tælle om Herlovianer­sproget. Så derudover har jeg gennem en årrække samlet oplys­ninger om herlovianer­sproget fra alle de her­lovianere og gammelherlovi­anere, der gad tale med mig eller skrive til mig om det. Og en gang imellem også fra diple, der egentlig ikke gad, men som skulle gøre det i forbind­else med deres under­visning. Det har givet mig et materiale, som kan belyse herlovi­anersproget på forskellige tidspunkter, ikke mindst 1900-tallets anden halvdel.

 

Lige præcis år­hundredets midte er godt belagt, idet Niels Aarup (1951) har udarbejdet en liste over de udtryk, han kender fra årene 1948-1951. Han har oven i købet kommen­teret hvert enkelt ord eller udtryk efter dets hyppighed i daglig brug og dets udbredelse i det almindelige ord­forråd. Om et ord som bleddel (blå seddel) skriver han således, at det "bruges næsten hver dag", og at "ingen drømmer om at bruge noget andet ord". Denne be­skrivelse gælder også følgende ord

 

bordet (måltidet)

bø (skolefagene fysik og kemi)

Bøen (lektor Borelli-Møller, fysik- og kemilærer)

dipel (discipel)

femmad (eftermiddagsbolle)

Fysikum (fysiklokalet)

Gnisten (organisten)

Guf (adjunkt Henning Kirkegaard)

hummer (værelse)

hører (lærer)

Knår (lektor, senere rektor Poul Kierkegaard)

Lal (læsesalen)

lal (læsetid)

mausen (middagspausen)

nimad (formiddagssmørrebrød)

pus (pissehus = toilet)

ryle (ringe i vestibule, om skoleklokken)

senge (kontrollere, at diplene på en sovesal er i seng, og slukke lyset)

Stalden(tilbygning ved Skolebygningens østside)

Stef(lektor P. W. Steffensen)

valen(vaskesalen)

Vuen(vuggestuen = sovesalen i Klosterbygningen)

Vylen(vestibulen)

øv (optaget-svar indefra ved spark udefra på vus-døre­ne, som ikke havde lås)

 

Der var naturligvis mange flere ord i brug, men Aarup angiver disse som 25 ord som både hyppige og centrale for herlovianer­sproget omkring 1950. Af dem er fem ord egentlige øgenavne til hørere, og ét af de øvrige direkte afledt af et hører-øgenavn. Det kan ikke komme bag på nogen, at sådanne ord ikke over­lever til århundredets afslutning. Ingen af dem bruges da heller længere, omend Gnisten er kendt som ord af nogle elever selv i dag. To andre ord er personbe­tegnelser (dipel og hører).

 

Derudover er der fire ord, der er egentlige navne på bestemte lokalite­ter (Fysi­kum, Stalden, Vuen, Vylen) og desuden to, der angiver lokaliteter (val, hum­mer). De øvrige angår næsten alle skolens daglige funktioner, herunder under­visning (bø) og lektielæsning (lal), mad (nimad, bordet) og dagens rytme (ryle, lal).

 

 

Herlovianersproget 1975

 

Fra 1975 har vi en oversigt over herlovianersprogets mekanismer og hyppigste gloser til oplysning for forældre og andre uden­forstående. Det er Jørgen Hvidt­felt Nielsen (hø­rer), der har beskrevet det da gængse herlovianersprog i Her­lufsholm-kontakt august 1975. Han nævner i alt 66 herlovianske gloser som karakteristiske for sproget, heraf dog nogle som han skriver ikke længere bruges. Fra hans gennemgang ved vi, at ordene Fysikum, Vylen, lal, val og hummer levede trygt og godt i 1975. Der er også kommet nyt ordstof til: siden Aarups tid havde skolen i 1975 fået en Helen-hal, og denne hal har en vestibule - selv­følgelig med navnet Hylen.

 

Uden for skolen fandtes Svulen (swimmingpoolen = svømmebassinet ved Herlufsholm­hallen) og Skrynet (Skovbrynet, et karre-byggeri i Ny Holsted med en livsvigtig slikbutik). Ny Holsted selv kunne sammentrækkes til Nolsted og eventuelt yderligere for­kortes til Nol eller Nold.

 

Hvidtfelt undgår behændigt og udtrykkeligt at levere dokumenta­tion for hørernes øge­navne, og det kan jo kun ærgre os i dag. Men vi får da Heis og Mia nævnt, ligesom gæve (gangtæve = kvindeligt medlem af det tekniske personale) og bælmer. Ifølge Hvidtfelt indgår i ordet "vistnok børnehave og -mellem som grundbestanddele", og det betegner en dipel i yngste klasse.

 

Indtagelsen af mad har også appelleret til diplene i 1975, og kreativite­ten boblede. Her har vi belæg på nøster (nonnebryster = hvid budding), naller (negerballer = chokoladebud­ding), ligvogn (bentallerken), spølse (spegepølse) og sbræk (sømands­bræk = leverpostej), slær (sålelæder = oksesteg, som Aarup ikke nævner, men som er meget gammel), solie (sololie = smør) og søj (sylte­tøj).

 

 

Herlovianersproget 2000

 

Til belysning af sproget ved århundredets slutning har jeg et par spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige diple og ansatte i 1985 og 1995. Og jeg har over 100 stile om herlovianer­sproget fra årene 1996-1999. I slut­ningen af 1990'erne havde diplene stadig et vågent øje for sprogets muligheder, når det gjaldt bordets glæder og sorger: de havde nu tilføjet ordene spever (salt og peber) og set (serviet), ligesom de havde herloviani­seret sig frem til lovn (lig­vogn).

 

Dagens øvrige rutiner gav i 1999, ganske som i 1975 og i 1950, anledning til herlo­viani­sering af fælles­sprogets gloser. Således er herlovianer­glosen mime kommet til som sammentrækning af mellemtime - den slags er der jo kommet flere af med gymnasieord­ningen fra 1990'erne. Andre herlo­vianerord, hvis brug er i aftagen, bliver genstand for omfortolkninger: Peder (populari­tets­spreder = (mindre) straf idømt af prækt) var en høj­frekvent term i 1975. Af senere tiders diple, der jo kun kender fænome­net fra herlovianerhistorien, er peder blevet omfor­tolket til "per­sonlig sveder" (det er den forkla­ring, eleverne i 1999 gav mig på ordet peder).

 

Af Aarups højfrekvente ord var over halvdelen, og af Hvidtfelts det store flertal, stadig i daglig brug på skolen sidst i 1990'erne. Det var ord som ryle, lal, bordet, hummer, val, Fysikum og mausen. Nutidens herlovianere genkender uden tøven disse ord og bruger dem efter eget udsagn dagligt. Det er ord, der er navne på eller betegnelser for lokali­teter på skolen, eller som angiver daglige funktioner. Det skulle borge for, at herlovia­nerspro­get i hvert fald ikke er uddødt.

 

Men der er andre tegn på, at herlovianersproget er i live. Nye ord er i en jævn strøm kommet til herlovianersproget i årene, siden Aarup havde sin daglige gang på skolen. Af fysiske lokaliteter kan skolen således i dag fremvise Tuen. Tuen er en sammentrækning af tørke­stuen eller tørker­stuen, der igen er betegnelsen for et særligt lektie­læsnings­rum. At tørke er at læse lektier, og den herlovianer, der læser lektier frivilligt, gør det ikke ustraffet af sproget. Han eller hun er en tørker. I årene mellem Aarup og 1990'erne har han eller hun kunnet være en makker (morakker). Sprogets iboende propaganda har måske virket på her­lovianer­ne - i hvert fald benyttes Tuen i dag ikke længere til sit oprindelige uædle formål, det er inddraget til admini­strative opgaver.

 

Tuen slutter sig som ord til en traditionel gruppe af ord, som hele århundredets her­lovianere kender. Vi har Fuen, et ord sammentrukket af Fællesstuen. Inter­essant nok er ordet gennem årene blevet omfortolket. Dagens herlovianere kender det som sammen­trækning af Feststuen, og ifølge nutidens hørere er det et ganske godt udtryk for de senere års benyttelse af lokalite­ten - et vist nok ikke helt seriøst alternativt forslag blev nævnt for mig af diple i 1999: fulde­mandsstuen. Læsning i almindelighed, og lektielæsning i særdeleshed, er en utænkelig foreteelse i den sammenhæng nu om dage. Måske af samme grund er Luen (Læsestuen) fortid for de fleste nu­værende herlovianere, og de skal tænke sig om en ekstra gang, før de kommer i tanke om, hvad det er.

 

Vuen er tilsvarende et ord sammentrukket af vuggestuen, og det betegner yngste klasses sovesal. Sovesalen har fysisk flyttet sig fra Kloster­bygningen til en nybygning bag Røde Plads, men ordet lever modsat Luen i bedste velgående.

 

Vylen og Fysikum er også gængse stednavne, som er i daglig brug, og som har været det hele perioden igennem. Det samme gælder Bum (Biologikum), omend det efterhånden er sjældent, Stark (Store Park = søen foran rektorboligen) og Kark (Kiers Park = søen ved Spladsen), Mellerne (munke­cellerne i Kloster­bygningen) og Dek (discipelbibliotek, som nu er folke­etymologi­seret til "det gamle bibliotek"). I 1975 fandtes Mammeret (mørke­kammeret, altså det til fotografi-fremkaldelse), men sammentrækningen har vi ingen belæg på fra tidligere tider, og den bruges heller ikke i dag. Hvidtfelt nævner i 1975 også Snolen (snitteskolen, senere fortolket som snedkerskolen = sløjdværk­stedet), som nu er gået ud af brug.

 

Ord som Sus (Sygehus), Galen (Gymnastiksalen) og Spladsen (Sportspladsen) er i live og ved godt mod. Aarup angiver dem ikke som de allermest centra­le, men han kender dem også. Det samme gælder Mygningen sammentrukket af Mu­seumsbygningen. Aarup kender ikke til nogen herloviani­sering af Skolebyg­ningen, og så sent som i 1975 bemærker Hvidtfelt i forbindelse med ordet Mygningen: man kan i denne forbindelse undre sig over, at Skole­bygningen ikke hedder Skyg­ningen. I 1990'­erne hed Skolebygningen imid­lertid Skygningen, og nutidens diple ser misbilligen­de eller med­følende på den gammel­herlovia­ner, der blamerer sig ved ikke at vide noget så ind­lysende og naturligt. Klosterbygningen hedder dog stadig ikke Klygningen.

 

Til lokaliteterne uden for skolen overlever sammentrækningen Skrynet, men hverken Nol eller Svulen, der begge deler skæbne med Mammeret og Snolen.

 

Det er ikke helt klart, om ordene knyttet til skolens festlige lejligheder på samme måde overleveres. Det er i hvert fald tydeligt, at den største traditionelle fest, nemlig Fugleskyd­ningen, ikke har kunnet fastholdes sprogligt. Tidlige­re tiders pæledirektører, pamlere (pilesam­lere) og grentere (grenhentere) er erstattet af tvivlsomme nydannelser som "minister for humlens indtagelse". Det er for det meste udtryk uden herlovianerpræg og sådan set også uden ungdomssprogets typiske opposi­tionelt-distan­cerende præg, men nok med et barnligt-oprørsk islæt. Den eneste sam­men­trækning, der er sikkert dokumenteret også fra de seneste år, er kon­trille (forkortelse af det tid­ligere kontrillefugl, som igen er sammen­trukket uregel­mæssigt af kontrollør ved Lille Fugl).

 

I 1999 havde ordet dipel i øvrigt to betydninger: den overordnede betyd­ning dækkede begrebet "elev på Herlufsholm", altså det samme som en her­lovianer. I en snævrere betydning dækkede det begrebet "mandlig kostelev på Herlufsholm", over for gloserne pipel, dapel og papel.

 

 

Herlovianersprogets kontinuitet

 

Alt dette giver os anledning til at konkludere, at herlovianer­sproget har været flittigt benyttet lige fra 1950 og til 2000. Mange ord har levet deres liv og er gået til de evige ordbøger undervejs, men en fast kerne af ord holder stædigt ved. Det er dels navne og betegnelser på fysiske lokali­teter på skolen, dels betegnelser på funktioner i skolens dagligdag, men ikke nødvendigvis fra skolens festdage. Ligesom ord er forsvundet, er andre ord kommet til. Den grundlæggende mekanis­me i Herlovianer­sproget, sammen­trækningen, er stadig produktiv og leverings­dygtig i nydannelser.

 

Som en kuriositet nævner flere af stileskriverne fra 1999 glosen skral, sammen­trukket af skrålemanual (sangbogen), der tilskrives en navngiven klassekam­merat. Om den holder, kan man jo nok tvivle om, men det er et af de meget sjældne tilfælde, hvor en gloses opkomst er dokumenteret. I det daglige findes der konkurrerende herlovianerformer af især nye begreber. Ni-madderne er for nylig til hverdagsbrug blevet suppleret af sunde boller, som indtil videre bærer flere navne, herunder foller (formiddags­boller) og cloller (Claudes boller; Claude er folkets øgenavn til den nuværende Heis), og de mindre velmente toller (tørre boller) og loller (lortebol­ler). Vi får at se, hvilken form, om nogen overhovedet, der overlever.

 

Nogle af de overleverede herlovianske sammentrækninger har oplevet om­fortolkninger. Det gælder altså ordene Dek og peder, men også ordet bælmer, som herlovianere i 1990'erne opfattede som sammentrukket af baby eller børne­have og så en eller anden form af ordet medlem. Omfor­tolk­ninger er selvfølgelig ikke noget nyt fænomen i herlovianer­sproget. Det gode gamle Vus har i gamle dage været udredt både som vandhus og som velan­stændig­hedshus. Den sidstnævnte er ikke et hak bedre end person­lig sveder.

 

Der er visse tegn på, at Herlovianersprogets domæne er ved at blive indsnævret. Tidligere i århundredet har det været i brug til ethvert anlig­gende og i enhver sammen­hæng i skolens hverdag, på humrene, på sove­salene, på Spladsen og så videre. I 1999 berettede især yngre diple, at faste udtryk som set og spever kun kunne benyttes lige præcis i forbindelse med bordene. På et hummer ville de aldrig bede om en set, men derimod om en serviet. Hvorvidt dette i længden reducerer sprogets udbredelse eller truer dets ek­sistens, kan man kun gætte på.

 

Om herlovianersproget i det hele taget anvendes sjældnere ved århund­redets slutning end ved århundredets midte, er vanskeligt at afgøre. Den andel, herlovianer­udtryk udgør af den enkelte dipels daglige sprogbrug i 2000, er måske mindre end i 1950. Men til gengæld er der mange flere herlovia­nere - og mange flere gamle herlovianere. Vi ved, at herlovia­nerne i 1995 kendte lidt færre gamle herlovianerord end i 1985. Det ved vi fra det spørgeskema om herlovia­nersproget, som alle elever og ansatte udfyldte de to år. Resul­ta­terne af spørge­skemaundersøgelserne fremgår af tabel 1.

 

Gruppe \ År

                  1985

                   1995

Dipel

                   14,6

                   12,5

Dapel

                    9,9

                     9,6

Pipel

                    9,8

                   11,6

Papel

                   10,1

                     9,9

Ansatte

                   16,6

                   14,6

Total

                   12,2

                   11,8

 

Tabel 1. Gnsn. antal rigtige svar på 25 spsm. om herlo­vianer­ordene.

 

Tabellen viser, at det samlede kendskab til 25 givne herlovia­nerord er dalet en smule fra 1985 og til 1995. Spørgeskemaet blev udfyldt af stort set alle, så tallene er ganske pålidelige i forhold til, hvad spørgeskema­under­søgelser ellers kan præ­stere. Det betyder altså, at de pågældende ord er på retur, eller måske, at sproget generelt er på retur. Det stør­ste fald ser vi blandt diplene og de ansatte (som omfatter alle med daglig gang på skolen, fra hørere og til postbud). De ansatte er i begge år den gruppe, der har bedst kendskab til herlovia­nerorde­ne. Det skal ses i sammenhæng med, at de ansatte har tilbragt mange år på skolen. Men netop mellem 1985 og 1995 skete der en voldsom udskiftning blandt de ansatte på skolen, hvorved der forsvandt flere, der selv var gammelher­lovianere. Det har utvivl­somt med­virket til nedgangen i kendskab til herlovianer­sproget blandt de ansatte som helhed. Det spiller ikke nødvendigvis nogen rolle for sprogets overleven. Hvis vi be­tragter herlovianersproget som herlovia­nernes sprog og ikke som sproget på Her­lufsholm, går vi jo ud fra, at det er diplene, der videre­bringer sproget fra genera­tion til generation.

 

Det kan imidlertid også udmærket være institutionen som helhed, der be­fordrer sproget. Jørgen Hvidtfelt Nielsens beskrivelse i skolens offi­cielle blad kunne tyde på, at skolen som institution i hvert fald ikke fornægter sproget. Det samme kan siges om interventioner fra Heis i midten af 1990'erne, hvor ord som gæve og bælmer blev søgt forbudt. Heis' sprog­planlægningsbestræbelser kan få en - formentlig utilsigtet - indflydelse på sprogets status for diplene.

 

Hvis det er de ansatte, der repræsenterer sprogets kontinuitet, kan de store udskiftninger mellem 1985 og 1995 have negativ betydning for herlovianerspro­get, omend måske kun forbigående. Efter nogle år kan den nye stab eventuelt have lært ordene og vænnet sig til at bruge dem i det daglige.

 

Hvis det på den anden side altså er eleverne, der bærer herlovianer­spro­gets traditioner, ser vi et par klare ændringer. Alle grupper undtagen piplene har mindre kendskab til her­lovia­nerordene i 1995 end i 1985. Und­tagel­sen skyldes sikkert, at piplene var et helt nyt fænomen i 1985, og derfor havde ingen af piplene været på skolen ret længe. I 1995 adskilte piplene sig på dette punkt ikke fra diplene, og der er da heller ikke nær så stor forskel mellem de to gruppers kendskab til herlovianersprogets særord. Det samlede billede er, at herlovia­nerne som helhed kender færre af ordene i 1995 end i 1985, og at de deler sig i kostelever over for dagelever i 1995, men i 1985 i kost­drenge over for alle andre.

 

Nu er det imidlertid ikke nødvendigvis rimeligt at måle her­lovianeres kendskab til her­lovianersproget med det samme spørgeskema med 10 års mellemrum - netop fordi ordene bliver skiftet ud i sproget. Derfor kan vi sige med sikkerhed, at sproget ikke er uddødt, og at der heller ikke er sikre tegn på dets snarlige uddøen. Vi kan også sige, at jo længere tid man har tilbragt på Herlufsholm, jo bedre kender man sproget.

 

Men mere kan vi heller ikke sige med sikkerhed. Vi ved ikke, om vi ser de sidste krampetræk­ninger, eller vi ser en tilstand, som har været nogen­lunde konstant gennem mange år. Når vi diskuterer sprogets overleven, skal vi jo huske på, at der i tidligere tider var langt færre herlovianere, og dermed langt færre gammel­herlovianere. Alligevel har sproget holdt sig i live indtil nu. Det kan godt være, at dets rolle i den prakti­ske hverdag er en anelse mindre fremtrædende end tidligere, eventuelt for nogle af eleverne. Men hvis vi tæller, hver gang et herlovianertræk bliver brugt, og regner det samlede tal for en hverdag ud, bliver det sikkert højere end det ville være blevet i 1950. Simpelthen fordi der er flere til at bruge trækkene.

 

 

Herlovianersproget som ungdomssprog

 

Noget andet er, at de herlovianske sammentrækninger ikke er den eneste måde, eleverne på Herlufsholm danner nye ord på i slutningen af 1900-tallet. Slang-ord, der er dannet ganske som slang-ord i andre former for dansk, er ganske almindelige. De enkelte slang-ords levetid er imidlertid næppe helt så lang som de sammentrukne herlovianerords. I 1996-97 angav de daværende diple for mig blandt andet følgende ord som nogle, der kun blev brugt på Her­lufsholm:

 

biff            skældsord i tiltale

bübs          penge

danbübs   dankort

 

Eleverne er på det rene med, hvad der sker. De ved, at disse udtryk måske nok som enkeltord er særlige for herlovianske unge, men de ved også, at ordene som type ikke adskiller sig fra andre unges:

 

Der er også opstået mange "ukurrente" udtryk, der er bl.a. bubs, [bybs, bøbs], som betyder penge, håndgut, (karakteren 5) o.s.v. Alle disse nye ord, afspejler samfundet udenfor, hvor det også er meget moderne at lave halt umotiverede ordsammensætninger og så gå rundt og slynge om sig med disse, mange gange, intetsigende ord, indenfor sin egen omgangskreds.

 

I 1999 vil diplene ikke længere kendes ved disse ord. Men i stilene fra 1990'er­ne fremgår det, at herlo­vianernes indbyrdes sproglige omgangs­form på mange måder minder om ungdomssprog, som vi kender det fra andre steder i den vestlige verden. Ungdomssprog er karakteristisk på flere måder. For det første er det kreativt: mange slang-ord har deres opkomst i ungdomssprog, og slang bruges hyppigt af unge mennesker. For det andet er det lydligt fleksibelt: unge mennesker taler ofte med større stemme­modulation end andre sprogbrugere, og ofte anvendes lyde, der ikke er egentlige sproglyde - disse lyde kaldes af og til "uartikulerede", men det beror faktisk på en alvorlig misforståelse, i virkelig­heden er de særde­les præcist artikulerede. For det tredje er ungdomssprog ofte koopera­tivt: unge mennesker kan opbygge beretninger i fællesskab ved at færdig­gøre hinandens sætninger, bidrage til fælles beskrivelser med lydeffekter og bifald og på andre måder markere fællesskab om en samtales emne.

 

Alle disse egenskaber genfinder vi i herlovianeres fælles omgangssprog. Kreativi­teten er jo særdeles vel belagt i herlovianersprogets særgloser. Ikke alene i mekanismen, men også i de slang-prægede ord, der ofte ligger bag sammen­trækningerne: tænk bare på nyster, naller, slær og solie.

 

De fleste herlovianere kender også til lyde, som betegner fænomener, personer eller karaktertræk, der har gjort sig fortjente til en uforbe­holden kommentar. Fællessprogets piften efter yngre veldrejede damer har mange kammerater i ungdomssprog, ikke mindst blandt herlovianere. I 1990'erne har herlovianere i stilene beskrevet et signal, der afsendes som udtryk for hån eller mishag: den ene hånds fingre samles, og hånden trækkes baglænes op foran skulderen og forbi øret, idet der artikuleres et "diich" eller "daach" med høj stemme. Håndbe­vægelsen og lyden skal artikuleres præcist, ellers forsvinder effekten af ud­trykket, og den talende udstiller sig selv til spot. Det er vigtigt for herlovianerne at beherske sådanne udtryk. Vi ved ikke, hvordan de opstår eller for­svinder, men mens de er gængse, forstærker de fællesskabsfølelsen og bidrager til sammenholdet. Netop derfor er det vigtigt at aflevere udtrykkene præ­cist, både på rette tidspunkt og med helt nøjagtig artikulation. Det kræver indsigt i og beherskelse af fællesskabets normer.

 

Det er slet ikke noget nyt, heller ikke blandt herlovianere. I 1950'erne var høpsehylet et af adskillige tilsvarende lydfænomener - og man kunne ingen vegne komme, hvis man ikke kendte det og forstod dets betydning. Udgangs­punktet var Høpsen, en hører som - givet helt ubegrundet - blev tillagt på­holdenhed som fremtrædende karakteregenskab. Den tilsvarende glose høpset udviklede sig til at betyde nøjeregnende i envher hen­seende. Således var tallet 999 i sig selv høpset, fordi det var småligt ikke blot at regne med 1000 i stedet for 999. Til det høpsede hørte en lyd, en stemt hæmmelyd, der blev artikuleret mellem tænderne i overmunden, tungespidsen og underlæben. Den skulle artikuleres på lige præcis den ene måde, og den kunne signalere alt, hvad der var høpset.

 

På samme måde ser vi i Achens ordbog fra 1940 opslaget om ordet klask, med betyd­ningen lussinger, tæv, prygl. Achen understreger, at ordet skal udtales [klaðzk], og altså ikke lige ud ad landevejen [klasg] som det fællesdanske ord.

 

Herlovianernes indbyrdes sprog begrænser sig altså ikke til sammen­trækninger­ne. Lydene hører også med - og begge dele har lange rødder tilbage i historien. Det er herlovianerne ved årtusindskiftet ganske klar over. Der er blandt eleverne en udbredt bevidsthed om den historiske dimension af herlovianeridentiteten. I stilene beretter eleverne gerne om deres stolthed ved at være herlovianere - og om at de ikke holder sig tilbage fra at skilte med deres tilhørsforhold ved at bruge sproget over for eller i hvert fald i selskab med folk, der ikke kender sproget:

 

Herlovianersproget er uden tvivl en af de stærkeste midler eleverne be­sidder til at adskille sig fra de "normale" unge mennesker i det danske samfund. Det er utroligt svært at afskaffe på grund af dens tradition og dens formål. Man har en helt klar følelse af at man er mere end andre på grund af herlovianersproget, man er unik. Sammenholdet der fremkommer på Herlufsholm ser man ikke mange andre steder og sproget spiller en stor rolle i elevernes selverkendelse.

 

Herlovianersproget bliver derved lige præcis et middel til dels at sym­bolisere og virkelig­gøre fællesskabet mellem herlovianere, dels at holde ikke-herlovianere udenfor. At herlovianeridentiteten ikke bare er et spørgsmål om, hvad vi har fælles, men også om, hvordan vi er anderledes (og selvfølgelig bedre) end de andre, er myten om skokserkampe­ne et glimrende tegn på. Myten har en historisk side: det har altid været en eller anden gang i fortiden, kampene fandt sted. Vi har ingen øjenvidne­beretninger, man adskillige henvisninger til "for nogle år siden". Myten har også et "os" og et "dem" - kernen i al social grænse­dragning. Det er ikke noget tilfælde, at myten har levet i over hundrede år, og at den optræder solidt placeret i de to herlovianerordbøger. Sproget og myten har i mange mange år været integrerede dele af herlovianernes fælles­skabsfølelse.

 

Det betyder selvfølgelig ikke, at alle herlovianere er halleluja-venner. Der er stadig hierarkier blandt herlovianere, og sproget er både krite­rium for og markør af den enkelte herlovianers plads i hierarkierne. I 1999 diskuterede jeg med to 1.G-klasser og med to 7.klas­ser, hvem der kunne tillade sig at finde på nye herlovianer­ord - og regne med at få dem udbredt og accep­teret blandt her­lovianere. Det faste svar er, at man helst skal gå i ældste klasse, og nok også helst være kostelev - og så skal man måske også være person­ligt populær blandt de øvrige elever.

 

Ingen elever kunne forklare, hvorfor Mygningen hedder Mygningen, men Klosterbyg­ningen ikke Klyg­ningen - og de færreste skulle have noget af at forsøge sig med at bruge en ikke-etableret sammen­trækning over for andre herlovianere. Risikoen for at træde uden for normer­ne var for stor. I 1.G sam­men­lignede eleverne ligefrem brugen af en ikke-eta­bleret sammen­trækning som Lården (for Lassengården) med det at gå med hvide sokker: helt igennem grimt, smag­løst, pøbelagtigt og uaccep­tabelt. Ligesom herlovianersproget kan bruges til at trække grænsen over for ikke-herlovianere, kan det også bruges til at banke mindre magtfulde herlovianere på plads. Flertallet af herlovianere i 1990'erne har oplevet at blive verbalt løbet fuldstændig over ende ved bordene de første dage. Oplevelsen af at stå udenfor, af ikke at være med, er beskrevet i mange af de stile, jeg har fået af her­lovianere - og erkendelsen af selv at triumfere, når man var kommet med, og nye begyndere kom til, findes også hos mange. Herlovianere ved, at sproget både er et middel til at skabe sammenhold og et middel til at holde andre på plads:

 

Det er stadigvæk eliten af hierakiet, der indfører nye ord, og det er dem som bruger det, og dem, der gerne vil være som eliten, bruger det også, men jeg føler ikke længere et ønske om at være som dem, da jeg så at sige har fundet ud af, hvem jeg er. Det har givet mig et indtryk af, at de mennesker der bruger de nye ord oftest, er nogle meget usikre og uselvstændige personer. Specielt dem, der bruger ordene bare for at bruge dem, og ikke for at udtrykke noget. Derfor vil min venneskreds bestå af folk, der bruger sproget som noget naturligt og ikke påtaget. Min holdning til herlovianer­sproget vil nok stille mig om ikke i bunden, men så i midten af hierakiet.

 

Sproget er ikke den eneste side af livet, der er knyttet til hierarkierne. I 1999 kunne diple berette om, at kun 3.G havde lov til at færdes ad Runde Trappe på Skygningen og brandtrappen på Mygningen. De yngre gymnasie­elever fandt sig, under stærk hensyntagen til deres egen forventede position inden for de nærme­ste år, i denne privile­gering af ældste klasse. Nogle fremhævede dog den god­modige pointe, at hvis det virkelig betød så meget for ældste klasses selvrespekt at have eneret på en trappe, så skulle de da have lov til det.

 

Sproget føjer sig til en række af fænomener blandt de unge mennesker, som er underkastet ændringer i mode. Måske indtræder ændringer i sprogets ordforråd ikke helt så brat og voldsomt som strøm­pers farve, men allige­vel. Diplene er særdeles opmærksomme på, hvad der hører sig til, og hvad der ligger uden for det, man kan tillade sig. Denne opmærksom­hed er også i høj grad herlovianer­sproget til del.

 

Herlovianersproget er ved 2000-tallets begyndelse så centralt et fænomen på Herlufsholm, at ingen kommer uden om det, hvad enten deres holdning til det er negativ eller positiv.

 

Henvisninger:

 

Danske stile fra ca. 100 herlovianere 1996-1999, om sprog i alminde­lighed og herlovianersproget i særdeleshed.

Niels Aarup: Herlovianerord kendt og brugt 1948-1951. Manus Ballerup 1989.

Svend-Tito Achen: Ordbog over det herlovianske sprog. Næstved 1940.

J. N. Jørgensen: Herlovianersproget 1985. In: M. Nielsen (red): Skovkloster-Herlufsholm 850. Næstv. 1985, 42-49.

J. N. Jørgensen: Ungdomssprog og gruppeidentitet. Om herlovia­nersproget, en skoleargot. In: Ulla-Britt Kotsinas, Anna-Brita Stenström och Anne-Malin Karlsson (utg): Ungdomsspråk i Norden. Stockholm 1997, 136-146.

Ebbe Neergaard: Ordbog over skolesproget på Herlufsholm. Køben­havn 1922.

Jørgen Hvidtfelt Nielsen: Må en bæl puse i svulen? Om det levende herlo­vianersprog. In: Herlufsholm-kontakt august 1975, 11-13.

 +++

 

Arkivet

Herlufsholm Skole har fået digetaliseret en række skolefilm. De fleste kan ses på nedenstående link:

 
 
 

Filmene kræver, at du har VLC-player på din PC. De kan ikke ses med mediaplayer. VLC kan downloades gratis fra nettet. 

 

  Registratur for Herlovianersamfundets arkiv og oversigt 
   
  30.april 2006  af Peter Resen Steenstrup ('53)
   
  Den katalogiserede del af arkivet befinder sig på fire fritstående reoler hver med fem hylder, som hver er opdelt i tre sektioner. Reolerne har en forside og en bagside.Nedenfor er hver gruppe tildelt et såkaldt "sigende" nummer for startplacering  af gruppens materiale.
  1.ciffer angiver reolnummeret startende med nr.1 for første reol nærmest døren.
  2. ciffer angiver side; 1 for forside (forside lig side, som vender mod indgangsdør), 2 for bagside. 
  3. ciffer angiver hyldenummer med øverste hylde som nr.1. 
  4. ciffer angiver sektionsnummer startende med nr. 1 nærmest vinduesvæg.
  Placering 2231 er altså: 2.reol, bagsiden, 3. hylde fra oven, første sektion.
  Nederste reolhylde er anvendt som magasin for dubletter af materiale placeret ovenover. Toppene af reolerne er også en slags lagerplads.
   
  Gruppering - Overskrifter
   
  Arkivets materiale er opdelt i 42 grupper som vist nedenfor. Indenfor den enkelte gruppe  er registreret i kronologisk orden. Der er kun angivet en placering for den enkelte gruppe; ikke for det enkelte bog/dokument.
   
  Gruppering med placeringsnummer:
   
  Herlovianersamfundets historie og virke herunder Samfundets jubilæumsskrifter 1121
   
  Love for Herlovianersamfundet 1122
   
  Herlovianersamfundets bestyrelses- og generalforsamlingsprotokoler 1122
   
  Herlovianersamfundets korrespondance herunder ansøgninger samt hvervekampagne i 1997  1122
   
  Herlovianersamfundets regnskaber 1132
   
  Herlovianersamfundets legater herunder regnskaber og legatfundatser 1223
   
  Herlufsholm-Fonden herunder indsamlingen til Birgitte Gøye Gården 1221
   
  Herlovianersamfundets medlemskartotek 1232
   
  Bøger og hefter om dimitterede fra Herlufsholm samt efterretninger om herlovianere 1231
   
  Bøger og hefter om ikke-dimitterede fra Herlufsholm 1243
   
  Arkiver fra afgåede bestyrelsesmedlemmer i Samfundet og Herlufsholm-Fonden
   
  Arkiver fra afgåede redaktører af Herlovianeren 2123
   
  Herlufsholms udvikling og historie herunder Skovklosteret og jubilæumsskrifter 2131
   
  Biografier om Herluf Trolle og Birgitte Gøye herunder breve mellem Herluf Trolle og Birgitte Gøye 2141
   
  Lilløhus (Herluf Trolles fødegård) 2142
   
  Erindringer og biografier af og om gl. Herlovianere 2143
   
  Bøger og afhandlinger herunder småtryk og avisudklip vedr. stiftelsen, skolen, hørere og gl. Herlovianere 2222
   
  Studenter-jubilæer 3121
   
  Herlufsholms forstandere 3121
   
  Herlufsholms rektorer 3121
   
  Herlufsholms hørere, præster og skolelæger 3121
   
  Samlingen af Oldsager 3121
   
  Herlufsholms natur, omegn og topografi  3122
   
  Herlufsholms bogsamling 3122
   
  Skolens fester 3122
   
  Skolelove 3122
   
  Tirsdagsfrokoster samt golf- og fik-fakturneringer 3122
   
  Sønderjysk Forening på Herlufsholm 3122
   
  Modstandsbevægelsen og Hjemmeværnsforeningen på Herlufsholm samt Korpset 3122
   
  Vise- og sangbøger, kantater, noder samt mindeblade for herlovianere 3113
   
  Herlovianerordbøger 3113
   
  Årsskrifter & Kontakt 3132
   
  Herlovianeren 3141
   
  Diplen 3142
   
  Diverse skoleblade herunder Forum 3142
   
  Personalia i Herlovianeren, samlinger af kildemateriale (se Arkiver fra afgåede redaktører af Herlovianeren) 
   
  Soransk Samfund herunder Soranerbladet 3222
   
  Stenhus Kostskole herunder Prosit 3222
   
  Haslev Kostskole herunder Haslevianeren 3222
   
  Birkerød Kostskole herunder Birkebladet 3222
   
  Videoer & DVD'er 3232
   
  Noder 3232
   
  Diverse bøger og publikationer 3232
   
  Herlovianersamfundets historie og virke herunder jubilæumsskrifter
   
1850-1870 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed
   
1851-1880 Herlovianer-Samfundets regnskaber 1851-56 & beretninger 1857-80 (1869 & 1876 mangler)
   
1850-1881 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed
   
  Herlovianer-Samfundets Pinsetur til Herlufsholm
   
1882-1899 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed
   
1900 I Anledning af Herlovianer-Samfundets 50-Aars Jubilæum
   
1900-1909 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed
   
1910 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed i Aaret 1909
   
 1900-1911 Beretning om Herlovianer-Samfundets Virksomhed
   
 1900-1921 Do
   
  Do
   
  Do
   
  Do
   
1950 Herlovianersamfundets økonomiske Forhold 1850-1949 samt tillæg til Jubilæumsbogen 1946-50 ved Viggo Loft.
   
1950 Herlovianersamfundets Historie 1939-1950 ved Viggo Loft, I&II
   
1950 Herlovianersamfundet gennem 100 Aar 1850-1950
   
1950 POST FESTUM. Supplement til JUBILÆUMSBOGEN ved Viggo Loft
   
2003 Herlovianersamfundet i 150 år 1850-2000
   
  Love for Herlovianersamfundet
   
1854-1959 Love for Herlovianersamfundet
   
  Herlovianersamfundets bestyrelses- og generalforsamlingsprotokoler
   
1851-1863 Herlovianersamfundets Copibog
   
1851-1890 Diverse papirer vedr. bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
   
1851-1912 Bestyrelses- og generalforsamlingsprotokoler
   
1923-1935 Generalforsamlingsprotokol 
   
1850-1950 Herlovianersamfundets Embedsmænd 1850-1950
   
 1913-1958 Bestyrelsesprotokol
   
1959-1969 Do.
   
1969-1981 Do. (Protokol IV & V)
   
1981-1991 Do. (Protokol V)
   
   
  Herlovianersamfundets korrespondance herunder ansøgninger
   
1851-1966 Ansøgninger, korrespondance m.v.
   
1924-1929 Do.
   
 1930-1933 Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
 1941-1942 Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
  Do.
   
 1950-1951 Do.
   
 1950-1952 Do.
   
 1953-1955 Do.
   
  Do.
   
 1983-1991 Do.
   
  Herlovianersamfundets regnskaber
   
 1851-1866 Regnskaber
   
  Do.
   
 1930-1935 Do.
   
 1936-1939 Do.
   
 1940-1941 Do.
   
  Do.
   
 1945-1947 Do.
   
 1948-1950 Do.
   
 1940-1951 Kassebog
   
 1951-1952 Regnskaber
   
 1953-1954 Do.
   
 1969+1970 Regnskabsbilag
   
  Kassebilag
   
  Regnskabsbilag
   
  Do.
   
  Regnskaber
   
  Regnskabsbilag
   
  Kassebilag
   
 1974+1975 Depotbogsudskrifter
   
 1969-1976 Regnskabsmateriale
   
  Kassebilag
   
  mangler
   
  Kassebilag
   
  Do.
   
 1974-1980 Regnskaber i kopi. Årsregnskab, legatregnskab og restancelister
   
  Kassebilag
   
 1978-1981 Årsregnskab / legatregnskaber.
   
1982 Kassebilag
   
1985 Bogføringsjournal og kontokort
   
1985 MULTIDATA indtil 1985
   
1985 Årsregnskaber. Originale 1985
   
1986 MULTIDATA
   
1987 Bogføringsbilag
   
 1983-1987+1988 Kassebilag. Jan Triers arkiv
   
 1987+1988 HS og gl. kontoplan + kontokort
   
1989 Bilag
   
  Herlovianersamfundets legater herunder legatfundatser
   
1851 Fortegnelse over Deltagere i Herlovianer Understøttelsessamfundet. Begyndt i Januar 1851.
   
  Leths Stiftelse. 
   
 1929-1950 Overlærer Albert Leths Stiftelse
   
 1873-1951 Legatfundatser
   
 1968-1972 Herbert Rouenville og hustrus legat
   
 1981+1982 Fabrikant Knud Lindberg og hustrus legat
   
 1981+1982 Lindberg-Legatet
   
 1981+1982 Lindberg-Legatet.  Diverse sager.
   
 1981-1983 Lindberg-Legatet. Regnskaber 1981, 1982 og 1983
   
1983 Lindberg-Legatet. Boopgørelse
   
 1984+1985 Lindberg-Legatet. Regnskaber
   
1986 Legatregnskaber
   
1987 Legatregnskaber
   
1988 Legatregnskaber m.v.
   
 1987-1989 Legatregnskaber
   
 1990+1991 Legatregnskaber
   
 1987-1992 Diverse legater
   
   
  Herlufsholm-Fonden
   
 1963-1983 Regnskaber (Klaus Aarup)
   
 1979-1983 Herlufsholm-Fonden (Jan Trier)
   
 1981-1983 Regnskab & bilag –81/82, 9 mdr. 1982, -1983
   
 1983+1984 Regnskabsbilag
   
 1981--1984 Donatorer til Birgitte Gøye Gården
   
 1983-1985 Regnskaber 1983-85 og diverse 1982-84
   
 1983-1985 Indsamlingskomiteen. Donatorer. Opfølgning.
   
  Birgitte Gøye Gården 1982-85. Regnskab 1985
   
1986 Gule kopier
   
 1983-1986 Indsamlingskomiteen
   
 1986+1987 Regnskabsbilag
   
   
  Herlovianersamfundets medlemskartotek
 1900-1933 Medlemsfortegnelse
   
1926 Herlovianersamfundets medlemsprotokol 1926.
   
 1937-1950 Medlemsprotokol
   
 1951-1965 Medlemskartotek
   
1984 Medlemsliste
   
   
  Bøger og hefter om dimitterede fra Herlufsholm                  
   
1853 Nogle Personal-Efterretninger om de Disciple, som ere dimitterede fra Herlufsholm Skole begyndende med Aaret 1794 til 1852. Samlet af P.E. Rosenørn
   
1858 Efterretning om HERLOVIANERE fra 1819-1853 ved T.A. Becker og P.E. Rosenørn
   
1864 Rektorer, hørere og dimittender 1757-1864 (håndskreven protokol).
   
1875 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til1875. Samlede af Albert Leth og F.L.Wad
   
1875 Register til Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm 1565 til 1875
   
1882 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Fortsættelse af Gustav Ludvig Wad
   
1884 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm.(Fortsættelse)
   
1885 Do.
   
1886 Do.
   
1887 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. (Slutning)
   
 1882-1887 Meddelelser om dimitterede fra Herlufsholm. Andet bind. Tilføjelser og Fortsættelse indtil 1886 af Gustav Ludvig Wad
   
1907 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Tredje bind. Fortsættelse af Albert Leths og G.L. Wads Værk.1.Hefte. 1887-1905. Af S. Hennings
   
1908 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Tredje bind. Fortsættelse af Albert Leths og G.L. Wads Værk. 2.hefte. 1820-1866. Af S. Hennings
   
1909 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Tredje bind. Fortsættelse af Albert Leths og G.L. Wads Værk.3.hefte.1867-1886. Tillige med register til 2. og 3.hefte. Af S. Hennings
   
1935 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm.1906-35. Af Robert Fraser.
  Samt en oversigt over Herlovianersamfundets Embedsmænd og Virksomhed1850-1935. Af Viggo Loft
   
1936 Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Fjerde bind.2.hefte. Supplerende meddelelser om de Dimitterede 1845-1905. Af Robert Fraser
   
  Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Femte bind. Af Viggo Loft.
   
1956 Viggo Lofts koncepter til Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm. Femte bind. A-C, D-HJ, HO-L, M-R, S-Ø og tillæg (5 arkivæsker)
   
1956 Korrespondance m.m. vedr. udgivelse af Viggo Lofts ”Meddelelser om dimitterede fra Herlufsholm.5.bd.”
   
1996 Meddelelser om dimitterede fra Herlufsholm. Sjette bind.1893-1993. Af  N.E.A.Møller.
   
   
  Bøger og hefter om ikke-dimitterede fra Herlufsholm
   
1903 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm. Tidsrummet fra året 1849. Samlede og udgivne af  S. Hennings og Otto Jensen. 1.hefte.1849-1860
   
1904 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm. Tidsrummet fra året 1849. Samlede og udgivne af S. Hennings og Otto Jensen. 2.hefte.1860-1870
   
1905 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm. Tidsrummet fra året 1849. Samlede og udgivne af S. Hennings og Otto Jensen. 3.hefte.1870-1880.
   
1906 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm. Tidsrummet fra året 1849. Samlede og udgivne af S. Hennings og Otto Jensen. 4.hefte.1880-1890
   
1906 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm. Tidsrummet fra året 1849. Samlede og udgivne af S. Hennings og Otto Jensen. 5.hefte. 1890-1900
   
 1903-1906 Meddelelser om Herlovianere, der ikke er dimitterede fra Herlufsholm.1849-1900. Samlede og udgivne af S. Hennings og Otto Jensen
   
1942 Meddelelser om Herlovianere 1814-1934 udgået af skolen uden studentereksamen. Af P. Gøtzsche
   
   
  Arkiver fra afgåede bestyrelsesmedlemmer i Herlovianersamfundet og         Herlufsholm-Fonden
   
1957 Viggo Lofts arkiv –1957
   
1962 Erik Dreyers arkiv 1952-62 (to arkivæsker)
   
 1962-1964 Flemming Tolstrups bestyrelsesarkiv 1962-64 (to æsker)
   
 1964-1966 O.I. Kaarsbergs arkiv vedr. Herlufsholm-Fonden
   
 1962-1968 Herlufsholm-Fonden. Kaarsbergs arkiv.
   
 1957-1969 Div. korrespondance ca. 1957-69, især ang. Herlufsholm-Fondens oprettelse og første virke. O.I. Kaarsberb / Klaus Aarup.
   
 1965-1972 Flemming Tolstrups arkiv 1965-72 
   
1973 Leif Bergs arkiv 1962-73
   
 1969-1974 Jan Triers arkiv. Korrespondance.
   
 1976-1978 Jan Triers arkiv. Korrespondance
   
1981 Sven Tito Achens arkiv ultimo 1981
1984 Knud Gottliebs arkiv –1984
   
 1968-1974 Kaj Dorph-Petersens arkiv
   
 1982-1983 Kaj Dorph-Petersens arkiv – Birgitte Gøye Gården
   
 1982+1983 Kaj Dorph-Petersens arkiv
   
 1984+1985 Do.
   
 1960-1974 Klaus Aarups arkiv. Herlovianersamfundet
   
 1970-1980 Do.
   
 1960-1980 Klaus Aarups arkiv. Herlufsholm-Fonden
   
 1973-1982 Klaus Aarups arkiv – primært vedr. Herlufsholm-Fonden
   
 1980-1983 Klaus Aarups arkiv. Herlufsholm-Fonden
   
1983 Do.
   
 1980-1984 Klaus Aarups arkiv.Herlovianersamfundet.
   
 1982-1984 Klaus Aarups arkiv. Donatorer til Birgitte Gøye Gården
   
1984 Klaus Aarups arkiv. Herlufsholm-Fonden
   
 1982-1986 Do.
   
1991 Thomas Jemiin's arkiv. Herlovianersamfundet
   
 1989-1992 George Yelken's arkiv. Herlovianersamfundet.
   
 1988-1992 Thomas Jermiin's arkiv. Herlovianersamfundet. Mødereferater og korrespondance.
   
 1991+1992 Thomas Jermiin's arkiv.
   
 1988-1992 Thomas Jermiin's arkiv.
   
 1992-1993 Thomas Jermiin's arkiv. Bernt Johan Collet cf. Gert Olsen.
   
 1992-1993 Thomas Jermiin's arkiv. Vedr. Collet / Gert Olsen. Korrespondance og avisudklip.
   
 1992-1995 Thomas Jermiin's arkiv vedr. fester.
   
 19??-200? Thomas Jermiin's arkiv. Fotos fra fester
   
 19??-200? Do.
   
 1994-1995 Thomas Jermiin's arkiv. Herlufsholm-Fonden
   
 1992-1998 Thomas Jermiin's arkiv
   
   
  Arkiver fra afgåede redaktører af Herlovianeren
   
 1988-1989 N.E.A. Møllers arkiv
   
 1998-2001 Herlovianeren, personalia. Manuskripter, udklip og blade. 26.08.98 - 02.05.01. Lennart Konow's arkiv.
   
 2001-2002 Do. 06.09.01 - 30.09.02.
   
 2002-2003 Do. 26.10.02 - 01.05.03.
   
 2003-2004 Do. 26.08. - 03.05.04.
   
 2004-2005 Do.30.08.04 - 27.01.05
   
   
  Herlufsholms udvikling og historie
   
1814 De to Holme (Herlufsholm & Hillerødholm). En Skolehistorie. Af  Professsor J. Møller. Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter. 1814 Tiende Aargang.
   
1816 Indbydelsesskrift til Trehundredsaarsfesten på Herlufsholm 1816. Af H. B. Melchior (Herluf Trolles 300 års fødselsdag)
   
1817 Forhandlinger ved jubelfesten paa Herlufsholm den 23de Maji 1816. Udgivne af Professorerne A.W. Brorfon og C.F. Horneman
   
1822 Historisk Efterretning om den frie adelige Skole Herlufsholm af H.B. Melchior
   
1845 Oehlenschlägers Digterværker. Syvende Bind. Gienfærdet paa Herlufsholm. Robinson i England.
   
1851 Et motiveret forslag til reform af Herlufsholm Stiftelse. Af Albert Leth. Adjunct ved Herlufshoms Skole.
   
1860 Festen paa Herlufsholm den 17ende September 1859. Af Johan Ludvig Bernth.
   
1865 Historiske Efterretninger om Herlufsholm Stiftelse af H.B. Melchior. Paany udgivne, fra 1788 omarbeidede og forfattet af Albert Leth
   
1865 Indbydelsesskrift til Trehundredaarsfesten paa Herlufsholm den 23de Mai 1865. Indeholdende en udsigt over Skolens Historie fra dens Stiftelse indtil vore Dage. Af Rector, Prof. Chr. Listov
   
1881 Kort Udsigt over Herlufsholm Stiftelses Udvikling i Tidsrummet 1856-1881. Af C. Hall
   
1886 Tilbageblik over Processerne om Herlufsholm 1573-75. Af Overretssagfører Kjer i Aarhus.
   
1891 Erik Lams Gavebrev af 1140 til Næstved Kloster. Et bidrag til arvestykkets historie af G.L. Grove, assistent i Rigsarkivet.
   
1912 Bemærkninger om Herlufsholms Udvikling i Tiden1887-1912
   
1915 Herlufsholm 1865-1915 af A. K. Hasselager. Fortsættelse af H. B. Melchoirs og Albert Leths Historiske Efterretninger om Herlufsholm Stiftelse
   
1915 Næstved St. Peters Kloster. Herlufsholm Kirke. To afhandlinger udgivne af Herlufsholm Stiftelse i Anledning af 350 Aars Dagen for dens Oprettelse 1565 – 23. Maj – 1915. Af Carl Neergaard
   
1928 Traditionernes Herlufsholm. Glansperioden omkring 1855. Mindeblade samlet af  Frederik Reinau.('94),
   
1931 Herlufsholms Historie 1872-1892. Ved Johannes Forchhammer
   
1934 Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster) 1135-1536. Ved Anders R. Idum
   
1935 Aarsskrift for Herlufsholm 1935.Indhold: Oversigt over Skovklosterets og Herlufsholms udvikling af Lektor H.J. Helms. Aarsberetning for Skoleaaret 1934-35 ved Rektor O. Friis-Hansen
   
1935 Skovkloster. Herlufsholm. 1135-1935.
  Oversigt over Skovklosters og Herlufsholms Historie af Lektor H. J. Helms (’80).
  Herlufsholm, som vi mindes vor Skole af Frantz W. Wendt og Poul Chr. Florian-Larsen (’23).
  Vi, der er Diple i dag. Af Arne Grum –Schwensen (VII’35).
  Hører paa Herlufsholm af Lektor Svend Juel-Møller.
   
1935 Skovkloster – Herlufsholm. 1135 – 29. November – 1935. 
  En Oversigt over Klosterets og Skolens Historie. Af  H. J. Helms.
   
1935 Fører gennem Herlufsholm. Af lektor H. J. Helms.
   
1937 Udvalg af Kilder til Skovklosters Historie ved Lektor H. J. Helms.
   
1938 Ved Indvielsen og Overrækkelsen af Trollefanen til Herlufsholm på Fugleskydningsdagen 27. august 1938.
   
1940 Forarbejder til ”Skovkloster”. I, II og III (tre arkivæsker). Af H.J. Helms
   
1940 Manuskript til  Helms ”Skovkloster”.
   
1940 Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). Af H.J. Helms.
   
1940 Fællig og hovedlod. Studier over formueforholdet mellem ægtefæller i tiden før Christian V's  Danske Lov. Herunder processerne om Herlufsholm, p. 249 og p. 271-273. Af Stig Iuul.
   
1955 Småbidrag til Herlufsholms historie. Ved Bjørn Kornerup.
   
1955 Biskop Peder Herslebs Visitats på Herlufsholm 1745. Særtryk af Kulturminder.
   
1965 Herlufsholm i 400 Aar – en række billeder. Af Helge Finsen og Sven Tito Achen.
   
1965 Det ældste Herlufsholm.1560-1788. Af Flemming Tolstrup.
   
1965 Udklip fra 400 års jubilæet 23. maj 1965.
   
1985 Fra gods til skole. Herlufsholm 1788-1887. Af Flemming Tolstrup.
   
1985 Skovkloster 850 Herlufsholm. Herlufsholm Kontakt, særnummer november 1985 i anledning af Skovkloster og Herlufsholm Kirkes 850-årsdag.
   
1988 I smult vande. Herlufsholm 1887-1936. Af Flemming Tolstrup.
   
1990 1565 Herlufsholm 1990 (primært fotos af skolen og dens omgivelser). Udgivet af Herlufsholm Stiftelse
   
1993 Ny dansk kunsthistorie. 2. Kongens Kunst. Af Birgitte Bøggild Johansen & Hugo Johansen. Omtale af Herluf Trolle: p.42, 47, 61, 78, 79; af Birgitte Gøye: p.42, 47, 78, 79, 82, 84, 85; af Herlufsholm: p.61, 68; af Herlufsholm Kirke: p.50, 78, 79, 80, 81, 85, 211.
2003 Herlufsholm - skolen i det 21. århundrede. Udgivet af skolen i forbindelse med udvidelsesplaner.
   
2004 Et helt liv - Herlufsholm Kostskole. Af Suste Bonnén (moder til dipel).
   
   
  Biografier om Herluf Trolle og Birgitte Gøye samt brevvekslinger imellem disse
   
1780 Danmrks Riges Raad og øverste Admiral Herluf Trolles Levnet og Bedrifter. Forfattet af Ludvig Boesen.
   
1865 Folkekalender for Danmark 1865 (indeholder afsnit ”Herluf Trolle” af Chr. Listov).
   
1865 Herluf Trolle og Birgitte Gøie. En biographie ved 300 Aarsfesten paa Herlufsholm den 23de Mai 1865. Ved T. A. Becker
   
1873 De Slægter som have besiddet Bregentved fra det 14de Aarhundrede. Gamle Eiere af Bregentved. Af Chr. H. Brasch. 
  (Indeholder afsnit om Gøye’erne, som har ejet Bregentved, og  afsnit om arvestriden vedr. Herlufsholm Stiftelse).
   
1893 Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe.Ved Gustav Ludvig Wad. Første Del.
   
1893 Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. Ved Gustav Ludvig Wad. Anden del.
   
1896 Danmarks Adels Aarbog (s.140-160 om slægten Gøye).
   
1897 Minder om Herluf  Trolle  og Birgitte Gjøe væsentlig i Herlufsholm Kirke. På Herlufsholms Stiftelses foranstaltning. Samlede og beskrevne af Dr. Henry Petersen.
   
1908 Danske Mænd. Skrifter for Ungdommen. IV. Herluf Trolle. Ved P. Lauritsen.
   
1910 Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. Deres Liv, deres Gerning. Historisk Skildring. Af Axel Liljefalk
   
1936 Herr Herluf Trolles og Fru Birgitte Gøyes Ankomst til Skovkloster Anno 1560.
   
1940 Survey af North Greenland by Lauge Koch. Plates 1-21. Indeholder bl.a. kort over Herluf Trolle Land.
   
1943 Gravmæler fra den Gøye'ske familiekreds. Af H. Berner Schilden Holsten. 
   
1959 HERLUF TROLLE Kongens Admiral og Herlufsholm Skoles stifter. Af E.Briand de Crevecoeur.
   
1974 Birgitte Gøyes Enkestand. 1. del. Af  Holger Rasmussen.
   
1974 Birgitte Gøyes Enkestand. 2. del. Inventarium. Ved Holger Rasmussen
   
   
  Lilløhus – Herluf Trolles fødegård
   
1938 Forslag til Udgravning og konservering af Herluf Trolles 
  Fødested Lilløhus. Af Knud Gottlieb.
   
1938 Lilløhus Indsamlingen.
   
1942 Lillöbössan. Et bidrag til handeldvapnens äldre  historia. Av Thorsten Andersson.
   
1948 Boken om Lillöhus. Af Thorsten Andersson, Martin Olsson, Erik Lundberg, Bertil Berthelson, K.O. Hammarlund, K. Gottlieb, Ernst Moltke og Christer Olofson.
   
 1937-1949 Avisudklip vedr. Lilløhus
   
   
  Erindringer og biografier om og af gl. herlovianere
   
 1850-1856 Mindeblade for Herlovianere trykte som Manuskript for Herlovianere.
   
1860 Knud Lyne Rahbek ('1775)  og  Hans Samtid. Mindeblade i Anledning af Hundredaarsdagen efter Rahbeks Fødselsdag. Udgivne af P. Chr. Zahle (måske '1844). Se bl.a. p. 329-32 Herlovianerne eller den Kreds, fra hvilken Rahbek udgik
   
1876 Brev fra Joh. Vogelius (dipel 1876-77) til forældrene om hans daglige dont på skolen.
   
1900 Morten Jacques Fortælling Af Viggo V. Holm ('74)
   
1902 Jørgen Fang. Af Knud V.Rosenstand ('86).
   
1906 Fra mit Studenter- og Teaterliv. Erindringer af Otto Zinck (Herlufsholm omtales s. 29-42).
   
1911 Tiden der svandt. Barndoms- og og Ungdomsminder fra Herlufsholm og København Af f. Bauditz, ’65.
   
1918 Grønt og Graat. Af  Aage Heinberg (VI '12).
   
1921 Memoirer. Person- og Tidsbilleder af Hans Kaarsberg,’73.
   
1926 Gymnasiebogen. I halvtredsaaret for Museumsbygningens Opførelse. Ved Robert Fraser.’88, redaktør af Herlovianeren 
  (indeholder primært fotos af forstander, Heis, hørere og dimittendholdene fra 1877-1926 etc.). 
   
1927 Tre Aar paa Herlufsholm. Barndoms- og Ungdomserindringer. Af Palle Rosenkrantz (V '1884).
   
1927 Fr. G. Knudtzon (’62) Ungdomsdage. Udgivet af Julius Clausen
1928 Traditionernes Herlufsholm. Glansperioden omkring 1885. Mindeblade samlede af Frederik Reinau (’94).
   
1929 Erindringer. Dr. Alexander Thorsøe (dipel 1853-59).
  Udgivet af hans Hustru
   
1936 Mine erindringer. Af F. Hegermann-Lindencrone (VI '1855)
1936 Fra Limfjorden til Borobudur. Af Johan Wøller ('1896)
   
1936 Etatsråd, Apoteker Olaf Finsen's (III '75) Livserindringer
   
1938 Rejsen til Insulinde. Af Johan Wøller ('1896).
   
1943 Mit Livs egne Hændelser. Mennesker. Første Del 1870-1902. Af Frantz v. Jessen (dipel 1880-84).
   
1947 Et jævnt og virksomt Liv paa Jord. Optegnelser af Aage Grum-Schwensen (’92).
   
1947 EN DANSK SOLDAT Major Anders Lassen, V.C., M.C.
   
   
1947 Ved Mindeafsløringen den 9. April 1947 i Herlufsholm Kirke. Forstanderens Tale ved Mindepladeafsløringen d. 9. April 1947.
   
1948 Fribytterne og Anders Lassen. Af John Lodwick.
   
1950 Anders Lassen. Sømand og soldat. Beretninger samlet af hans moder (Susanne Lassen, født Raben-Levetzau).
   
1977 Erindringer fra et barndomshjem på Vemmeltofte. Af H. Friis Jespersen (’14).
   
1985 Dipelår på Herlufsholm 1931-38. Af Palle Oluf de Bang ('38).
   
2001 Mig og Herluf. Af John Hjarsø ('52).
   
2004 Andet end blot skygger. En dansk-amerikaners refleksioner 1961-71. Af Erik L. Langkjær ('44).
   
   
  Bøger og afhandlinger herunder småtryk og udklip vedr. stiftelsen, skolen, hørere og gl. herlovianere
  (Første del katalogiseret efter afgangsår fra Herlufsholm, anden del alfabetisk og tredje del katalogiseret i kronologisk orden)
   
VI' 1959 Alex Thorsøe
   
1979 Georg Forchhammer
   
1979 Gabriel Tryde
   
VI ' 1984 Palle Rosenkrantz
   
1987 Fr. Orluf
   
1987 Martin Wahl
   
1988 Chr. Thomsen
   
1988 Thomas M. Thomsen
   
1993 Ejler Haugsted
   
1993 Hans Holten-Bechtolsheim
   
1995 Vald. Anthon
   
1998 P.M. Frandsen
   
1902 Poul Helms
   
1905 Ejler Holm
   
1913 Otto Moltke
   
1915 Helge Finsen
   
1921 Knud Jensenius
   
1921 Axel Rischel
   
1923 Adam Helms
   
IV ' 1924 Paul Neergaard
   
1926 Fr. Billeskov Jansen 
   
1927 Knud Paludan
   
A-B Indhold fra 1887-1947
   
B-C 1933-1949
   
D-E 1931-1945
   
F 1924-1955
   
F-G 1920-1950
   
H 1943-1954
   
H 1900-1960
   
I-J 1879-1959
   
K-L 1918-1961
   
M-N 1793-1960
   
O-R 1942-1948
   
R 1902-1939
   
R-S 1888-1962
   
T 1918-1961
   
U-V 1922-1952
   
V 1950-1961
X-Ø 1837-1857
   
1935 Udklip vedr.800-års jubilæet
   
1841-1942 Artikler m.m. om stiftelsen
   
1853-1947 Biografier, memoirer, taler m.m.
   
1943-1947 Avisudklip
   
1943-1947 Udklip
   
1834-1949 Avisudklip m.m. vedr. lærere og herlovianere. L-Å
   
1917-1950 Småtryk
   
1830-1954 Avisudklip m.m. vedr. lærere og herlovianere. A-L
   
1875-1955 Artikler m.m. om Skolen
   
1947-1961 Afhandlinger af herlovianere
   
1947-1961 Do.
   
1930-1961 Småtryk m.m. af Gamle Herlovianere
   
1965-1966 Personalia Herloviana fra Borelli Møller
   
1816-1966 Småtryk, diverse udklip m.m.
   
1963-1966 Personalia Herloviana fra lektor Borelli Møller
   
1845-1966 Løse tryksager vedr. Skolen
   
1967 Afhandlinger af herlovianere
   
1905-1967 Småtryk m.m. af Gamle Herlovianere
   
1901-1968 Avisudklip m.m. vedr. Skolen
   
1915-1968 Diverse (primært avisudklip)
   
1967-1968 Personalia Herloviana fra Lektor Borelli Møller
   
1969 Do.
   
1970-1972 Do.
   
1834-1949 Avisudklip m.m. vedr. lærere og herlovianere. L-Å.
   
1830-1954 Avisudklip m.m. vedr. lærere og herlovianere. A-L
   
1875-1955 Artikler om skolen
   
1936-1964 Småtryk m.m. af Gammel Herlovianere
   
1965-1966 Personalia Herloviana fra lektor Borrelli Møller
   
1816-1966 Småtryk, diverse udklip m.m.
   
1963-1966 Personalia Herloviana fra lektor Borrelli Møller
   
1905-1967 Småtryk m.m. af Gammel Herlovianere
   
1901-1968 Avisudklip m.m. vedr. skolen
   
1915-1968 Diverse (primært avisudklip)
   
1967-1968  Personalia Herloviana fra lektor Borrelli Møller
   
1969 Do.
   
1970-1972 Do.
   
   
  Studenter-jubilæer
   
1926 Studenterne fra 1896.Biografier og portrætter. Udgivet i anledning af femogtyve års jubilæet af undervisningsinspektør Povel Fønss.
   
1926 1876-1926. Gymnasiebogen. I halvtredsåret for Museumsbygningens opførelse
   
1946 Studenterne 1920. Ved 25 prs jubilæet. Udgivet af en jubilæumskomite hvor Herlufsholm var repræsentere t af daværende lrs.V.E. Brammer ('20), senere hrs.
   
1984 1959-1984 Blå Bog for Årgang '59
   
2004 Årgang '53's 50 års jubilæum i 2004
   
   
  Forstandere på Herlufsholm
   
1891 Ved Augusta Marie Hall født Brøndsted's ( gift med forstander C.C Hall 1865-87) jordefærd.
   
1896 Historieskriveren ARILD HVITFELDT, Danmarks Riges Kansler og Raad. Skoleherrre for Herlufsholm.
   
   
  Rektorer på Herlufsholm
   
1836 Til Minde om Herlufsholms forrige Rektor, Justitsraad og Professor Anders Winding Brorson.  En tale af Dr. Frederik Christian Sibbern.
   
1860 Johan Ludvig Bernths Minde (rektor på Herlufsholm 1755- 1804). Beretning om festen på Herlufsholm den 17. september1859.
   
1878 Meddelelser om Rektorer på Herlufsholm fra skolens stiftelse 1565 til 1878.
   
   
  Hørere, præster og læger på Herlufsholm
   
1884 Til minde om Albert Leth. Ved G.L. Wad, V. Munck, og A. Reinau.
   
Ca 1900 Helms arkiv
   
1901 Lægetilsynet ved Herlufsholm Skole, navnlig i ældre tid. Af  Dr. med. H. Adsersen  ('1875)..
   
1917 A. K. Hasselager 1845-1917 (hører og bibliotekar på Herlufsholm 1870-1912).  Af adjunkt P. Gøtzsche.
   
1922 Fængselspræsten. Pastor Vilhelm Muncks optegnelser (p.205-253: Præst på Herlufsholm 1875-1906).
   
   
  Samlingen af oldsager
   
1875 Samlingen af Oldsager paa Herlufsholm. Ved Vilhelm Boye
   
   
  Herlufsholms natur, omegn og topografi
   
1866 Indskrifter på gamle gravstene i Herlufsholm Kirke, forklarede af Chr. Listov
   
1901 Store Pil. Herlufsholm. Af I. Baagøe.
   
1929 Fra fuglelivet på Herlufsholm. Nogle iagttagelser i tiden 1923-1929. Af K.W.J. Thureholm
   
1935 Peder Hansen Resens ATLAS DANICUS II, F-J SYDSJÆLAND. I dansk oversættelse ved Chr. Berend. Udgivet af Gunnar Knudsen (om Herlufsholm p.33-79).
   
1935 Næstved før og nu 1135-1935. Mindealbum, Vor by i billeder udgivet i anledning af 800 års jubilæet. Ved E.L. Demuth.
   
Ca. 1944 Herlufsholm - åben eller lukket bebyggelse, historisk belyst. Af Helge Finsen.
   
1964 Langs Susåen. Tekst og tegninger af Knud Dahl
   
1890-1957 Diverse småskrifter, notater, fakturaer etc. vedr. PINETUM herunder Herlufsholm Pinetum 1890-1955 ved Fr. Paludan.
   
1965 Skitseforslag til løsning af Herlufsholm-problem. Hilsen til Herlufsholm 23.maj 1965 fra Helge Finsen.
   
1970 Restaurering af Herlufsholm Kirke 1968-70.
   
1990 Herlufsholm 1565-1990. En
  billedkavalkade. Herlufsholm Stiftelse, maj 1990. Fotos og tekst: N.E.A. Møller ('41). 
   
  Herlufsholms bogsamling
   
1871 Fortegnelse over Herlufsholms lærde Skoles Bogsamling. Første afdeling. Af Chr. Listov
   
Ca. 1880 Fortegnelse over Herlufsholms lærde Skoles Bogsamling. Første Afdelings andet Hefte. Af Chr. Listov.
   
1882 Katalog over Herlufsholms Skoles Bogsamling.
   
1891 Herlufsholms Skoles Manuskriftsamling. Af Rektor, Dr. phil. Joh. Forchhammer
   
1897 Tillæg til katalog over Herlufsholms Skoles Bogsamling. Udarbejdet af overlærer A. K. Hasselager.
   
1914 Herlufsholm Skoles Discipelbogsamling i Maj 1914.
   
1925 Danske Stifts- og Skolebiblioteker.(om Herlufsholm skolebibliotek p. 40-48). Af Lauritz Nielsen.
   
1934 Bibliographia Herloviana. Tilligemed en fortegnelse over portræter af Herluf Trolle og Birgitte Gøye efter P. B. C. Westergaard: Danske Portræter. Af Kj.Hasselbalch-Larsen ('12). Et af eksemplarerne indeholder en håndskreven ajourføring op til ca. 1962.
   
1979 Herlufsholm Stiftelses arkiv. Registratur. Landsarkivet for Sjælland m.m.
   
   
  Skolens fester
   
1915 Sang og billeder fra festen 1915
   
1818-1966 Skolens fester m.m. (arkivæske)
   
1954-1967 Do.
   
   
  Skolelove
   
1862 Love for Disciplene paa Herlufsholm
   
1821-1902 Love for disciplene (arkivæske)
   
Ca. 1930 Herlufsholms Skoleordinans af 30. marts 1567. Ved Bjørn Kornerup. Særtryk af Danske Magasin, 7. VI.
   
   
  Tirsdagsfrokoster samt golf- og fik-fakturneringer
   
2001 Frokostprotokol II  ( Nr.1 er afleveret på skolen 10. august 92 og  skulle ligge på rektor Gert Olsens kontor i boxen ved siden af fugleskydningsprotokollerne).
   
   
  Sønderjysk Forening
   
 1937-1958 Div. dokumenter vedr. Sønderjysk Forening på Herlufsholm (arkivæske).
   
   
  Modstandsbevægelsen og Hjemmeværnet på Herlufsholm samt Korpset
   
1945 Div. papirer tilhørende Modstandsbevægelsen på Herlufsholm.
   
 1945-1949 Div. papirer tilhørende Hjemmeværnet på Herlufsholm
   
  Vise- og sangbøger, kantater, noder samt mindeblade for herlovianere
   
1850 Mindeblade for herlovianere, trykt som manuskript for herlovianere (romancer, idyller, elegier, sange samt minde- og festdigte).
   
1850/1858 Som ovenstående, men med tillæg.
   
1850/1872 Som ovenstående, men med visebog for Herlovianersamfundet ved F. Bauditz, P.O. Bentzon og Chr. Zahle.
   
1856 Som ovenstående; men 2. samling.
   
1872 Mindeblade for herlovianere fortsat som visebog ved F. Bauditz, P.O. Bentzon og Chr. Zahle.
   
1872/1905 Som 1872, men med tillæg (1905) ved K.V. Rosenstand
   
1871-83 Sange, viser og kantater
   
1888 Kantate ved jubilæumsfesten på Herlufsholm 15. november 1888 af H. Hoff. Musik af C. Chr. Hoffman.
   
1816-1899 Div. sange, programmer m.m. (i arkivæske).
   
1905 Mindeblade for herlovianere, visebog for Herlovianersamfundet ved F. Bauditz, P.O. Bentzon og Chr. Zahle. 2den udgave med forklarende noter.
   
1930 Herlovianersamfundets ruskantate ved Rob. Fraser.
   
1935 Sangbog for Herlufsholm Skole (blå med tre Ib-skaller).
   
1939 Sangbog for Haslev Gymnasium, Herlufsholm Skole, Rungsted Statsskole, Sorø Akademis Skole og Stenhus Kostskole (blå med tre Ib-skaller).
   
1860-1953 Ruskantater og div. sange fra rusgilder (arkivæske).
   
1900-1955 Div. sange, programmer m.m. (arkivæske).
   
   
  Herlovianerordbøger
   
1922 Ordbog over skolesproget på Herlufsholm af Ebbe Neergård.
   
   
  Årsskrifter og Kontakt
   
1871 Indbydelsesskrift til de offentlige afgangs- og årsprøver i Herlufsholms lærde Skole i juli 1871.
   
1874-1883 Do. 1874-1883 (indbundet i eet bind).
   
1881-89 Do.1882-84 (indbundet i eet bind).
   
1890-1924 Do. 1890-1924 (løse / uindbundne).
   
1925-34 Do. 1925-34 (indbundet i eet bind).
   
1935-39 Årsskrifter 1935-39 (indbundet i eet bind).
   
1940-1975 Årsskrifter 1940-1975 (løse / uindbundne).
   
Aug.1975-sep.1979 Kontakt ordnet og indsat i ringbind
   
Jan.1980-jan. 1984 Do.
   
1985 Skovkloster 850 Herlufsholm. Særnummer af Kontakt i anledning af Skovkloster og Herlufsholms Kirkes 850-årsdag.
  (arkiveret i arkivæske Kontakt maj 1990 & maj/juni 2000 nedenfor).
   
Maj 1984-sep.1993 Kontakt ordnet og indsat i arkivæske
   
Maj 1990 & Kontakt ordnet og indsat i arkivæske
maj/juni 2000-  
   
 2001- Diple og hørere, ordnet og indsat i arkivæske
   
   
  Herlovianeren
   
1923-1927 Herlovianeren 1923-1927 (indbundet)
   
1923-1932 Herlovianeren I-X, 1923-32 (indbundet)
   
1933-1937 Herlovianeren XI-XIV, 1933-37 (indbundet)
   
1933-1937 Herlovianeren 1933-37 (indbundet)
   
1938-1942 Herlovianere 1938-42 (indbundet)
   
1943-1947 Herlovianeren 1943-47 (indbundet)
   
1940-1949 Herlovianeren 1940-49 (ordnet i ringbind)
   
1948-1952 Herlovianeren 1948-52 (indbundet)
   
1950-1959 Herlovianeren 1950-59 (ordnet i ringbind)
   
1958-1962 Herlovianeren 1958-62 (indbundet)
   
1963-1967 Herlovianeren 1963-67 (indbundet)
   
1960-1969 Herlovianeren 1960-69 (ordnet i ringbind)
   
1967-1972 Herlovianeren 1967-72 (indbundet)
   
1973-1979 Herlovianeren 1973-79 (indbundet)
   
1970-1979 Herlovianeren 1970-79 (ordnet i ringbind)
   
1980-1988 Herlovianeren 1980-88 (indbundet)
   
1980-1989 Herlovianeren 1980-89 (ordnet i ringbind)
   
1990-1999 Herlovianeren 1990-99; (ordnet i tidsskriftkassette)
   
2000- Herlovianeren 2000- (ordnet i tidsskriftkassette)
   
   
  Diplen
   
1909-1912 Diplen 1909-12 ukomplet (ordnet i tidsskriftkassette)
   
1934+1935 Diplen 1934 & 1935 (indbundet)
   
1936 Diplen 1936 (indbundet)
   
 1909-1964 Diplen 1909-1910, 1912-16. 1934-36, 1938-42, 1947-62 &1964 (ordnet i tidsskriftskassette)
   
1947-1964 Diplen 1947-64 excl. 1963 (ordnet i tidsskriftkassette)
   
   
  Diverse skoleblade herunder Forum, OBS!  etc. fra Herlufsholm
   
1970 Forum 1965-66 (organ for forældre, hørere og diple) samt OBS! Nr. 3&4 1970 (Herlufsholms Skoles Elevblad) og diverse andre skoleblade 1856-1967 ordnet i samme tidsskriftskassette.
   
   
  Soraner Samfundet herunder SORANERbladet
   
1916 Soransk Samfunds Sange. Tredie Samling.
   
1924 SORØ Klosteret, Skolen, Akademiet Gennem Tiderne. Skrevet af Gamle Soranere. Udgivet af Soransk Samfund. 1. bind - Tiden før 1737.
   
1931 Do. 2. bind - Tiden 1737-1912.
   
1945 Soranerbladet 1940-45
   
1942-1953 Aarsskrift for Sorø Akademis Skole 1942-47 & 1950-53.
   
1946-1955 Soranerbladet 1946-55.
   
1970 Soraner-Biografier 1901-1960.
   
1975 Do. 1747-1800.
   
1977 Do.1822-1900
   
1978 Do. 1584-1737.
   
1987 Supplement Soraner-Biografeir 1584-1900.
   
1996 Soraner-Biografier 1961-85
   
1984 Ludvig Holberg og Sorø Akademi / Ludvig Holberg i tekst og billeder. Af F.J. Billeskov Jansen.
   
1984+1985 & 2003- Soranerbladet 1984-85 & 2003-
   
   
  Stenhus Kostskole herunder Prosit
   
1956 Stenhus Kostskole 1906 -1956
   
1950 Prosit (skoleblad for Stenhus), 1942-50
   
1966 Do. 1951-66.
   
   
  Haslev Kostskole
   
1967 Hasleviana (medlemsblad for Haslevianersamfundet), 
  1940-1943 & 1950-1967.
   
   
  Birkerød Kostskole
   
1934 Pædagogen Johan Mantzius. Stifteren af den første private kostskole i Danmark.
   
1941 Min skole i billeder. Birkerød Statsskole. Skolens historie i tekst og billeder. Redaktion: O.B.J. Søkjær
   
1939-1963 Birkebladet
   
  Video'er, DVD'er &CD'er
   
Ca. 1995 Herlufsholm Skole - Dansk Kostskole. Udgivet af skolen; 
2000 Trollemorgen 2000. Udgivet af skolen. Produceret af TV2Øst. Video
   
2004 Herlufsholm 2004. Seks udsendelser i TV1. Video
   
2004 Do. DVD
  Herlufsholms Skoleordinans 1567. Småbidrag til Herlufsholms Historie. Ved Bjørn Kornerup. CD,
 

Underkategorier

Yderligere information